Om os

Hvad er CP Bådformidling?

Vi formidler salg af brugte både, der også omtales som bådmæglere. Firmaet blev i 2019 etableret af Christian Permin Magnussen, og har siden da haft en masse formidlingssalg af brugte både. I 2022 har CP Bådformidling valgt at opskalere grundet stor udvikling, og har derfor tilføjet ekstra kompetencer til markedsføringsdelen.

Vi sælger både på fuld tid og adskiller os fra mange andre mæglere der gør det som hobby. Vi kan derfor tilbyde stor fleksibilitet, et professionelt salg og den nyeste viden inden for branchen.

Vi går meget op i, at du som bådejer oplever tryghed, ordentlighed og et professionelt salg, når du bruger os til at formidle salget af din båd.

CP Bådformidlings fokus

Vi holder vores fokus på at være dygtige til at sælge- og hjælpe med at købe både frem for at tilføje en masse tiltag og derved fjerne fokus.
Derimod har vi en masse samarbejdspartnere som vi kan stå inde for, hvis vores kunder har brug for andet end køb/salg.

Solgt eller gratis

Vores koncept er solgt eller gratis. Er båden ikke solgt, koster det dig ikke noget som helst.
Vi har ingen oprettelse, gebyrer eller lignende.

Skal I købe båd?

Vi kan også tilbyde at være købers mægler. Ønsker I hjælp til at finde en båd eller til at få gennemgået en I selv har fundet? Vi er jeres sparringpartner under hele købsprocessen, hvor vi sørger for, at vores dygtige samarbejdspartnere gennemgår båden hele vejen rundt, hvilket indebærer gennemgang af skrog, motor, udstyr, sejl/rig m.m., hvorefter I modtager dokumentation på bådens stand, tilgængelige dokumenter m.m.

Samarbejde/ netværk

Vi har et stort netværk af samarbejdspartnere, der omhandler salg af både, survey, mekanikere, transport, klargøring m.m.

Annoncering

Vi sælger både i hele Danmark.
Vi annoncerer nationalt og i hele verden, på de største internationale portaler, hvor vi ofte sælger til udlandet.

Vurdering/ dødsbo

Har du brug for en vurdering af din båd til banken, advokat, dødsbo eller lignende?- Den klarer vi inden for få dage.

Hvordan er processen for et formidlingssalg hos CP Bådformidling?

  • Vi møder personligt op, gennemgår båd og dokumenter med sælger.
  • En formidlingsaftale bliver gennemgået, hvor der står tydelige aftaler om, hvordan vi arbejder, for at sikre sælger tryghed.
  • Vi tager billeder/video, annoncerer, er i dialog med interesserede og forhandler pris samt eventuelle aftaler.
  • Vi udarbejder også en købsaftale og overdragelseserklæring. Herefter gennemgår vi båden for at sikre, at alle parter er enige om bådens stand og sørger for, at økonomien er på plads inden overtagelse.
  • Vi har overblikket og sørger for, at du er informeret under hele forløbet.

Skib & Båd

Vi er medlem af brancheforeningen Skib & Båd.

Trustpilot

Læs vores anmeldelser på trustpilot.

Facebook

Følg os på facebook, som ofte bliver opdateret med nye både, nyheder og meget mere.

Åbningstider

Mandag til fredag: 10 til 16

Weekend: Kun åbent efter aftale

Kontakt os

Ønsker du at høre mere om CP Bådformidling, eller har du spørgsmål til os? Så er du velkommen til at tage kontakt til os.

Skriv til os


Ring til os

Vi har telefonen åben alle hverdage mellem 10 og 16. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser, men tager vi ikke telefonen, når du ringer, så læg venligst en besked med navn og telefonnummer, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

+45 22 50 22 40

Nyligt solgte både